
Bearbejdning af 3D printet plastik emner med henblik på udvikling af bearbejdnings strategier for forbedring af tolerancer i 3D printet plastik.
Udfordring
Udfordringen
3D-print er som teknologi nået langt de sidste år, og DAMRC har arbejdet med teknologien med henblik på at skabe 3D-printede fiksturer til metalindustrien. DAMRC har gennem arbejdet haft problemer med at opnå høje tolerancer gennem 3D-print, da plastikken ved nedkøling vrider sig, og 3D-teknologien, selvom den er præcis, ikke opnår tolerancer som ved fræseprocesser.
Forventet løsning
DAMRC vil i dette projekt undersøge strategier til succesfuldt at bearbejde 3D-printede parter for at opnå højere tolerancer. Dette gøres ved at teste forskellige fræse- og printstrategier og deres sammenhæng i forhold til tolerancer. Samtidig holdes dette op mod de tolerancer, der normalt opnås, når man fræser i plast. Det forventes, at der skal tages højde for nye parametre såsom vægtykkelse og placering samt dimensionering af parterne for at opnå højere tolerancer ved bearbejdning af 3D-printet plast.
Resultat
Der er gennem tests udført i projektet kortlagt forskellige problematikker i forbindelse med fræsning i 3D-print. Disse dækker over, hvordan ”væggene” i printet skæres, samt dimensioneringen, så de interne vægge i printet passer med dimensionerne. Derudover er der observeret brud mellem top lag i printet, hvilket der har skullet tages højde for. Projektet har testet flere fræsestrategier for at overkomme disse problemstillinger ved fræsning af 3D-printet plast.
Copyright © 2023 DAMRC. All rights reserved