Undersøgelse af mulighederne for brug af prisvenlig 3D-printteknologi til fremstilling af fiksturer,
som er stærke nok til brug for længerevarende CNC-bearbejdning.
Udfordringen
DAMRC har over årene arbejdet med 3D-printede fiksturer i forskellige industrielle cases. Fiksturene har fungeret upåklageligt til fiksering til opmåling, 0-serier og prototyper, hvorimod de testede plastmaterialer
(filamenter) er kommet til kort ved brug til større serier. Der er stort uforløst potentialet for CNC-industrien i at lade de prisvenligere plast 3D
printteknologier overtage fiksturfremstilling, da der kan være geometrisk fleksibilitet, dæmpningsegenskaber og økonomisk gevinst i at lade CNC-maskinerne fortsætte emneproduktionen.
Forventet løsning
Med fremskridtene og overkommelige priser inden for 3D-print- og scanningsteknologier vil DAMRC arbejde med bestemmelsen af egnede filamenter til brug for fiksturer ved at undersøge den udbredte ”Fused
Filament Fusion” (FFF) 3D-printteknologien i sammenspil med nye materialer. Projektet vil omfatte bestemmelsen af optimale printproces-parametre, såsom temperaturer, fremføring og printhastighed for valgte materialer. I projektet vil der arbejdes med nye materialetyper, der forventes at have en højere styrke, holdbarhed og modstandsdygtighed over for kemikalier end tidligere testede materialer. Efter interne forsøg på materialer og geometrier vil der køre en række forsøg med prototyper af avancerede fiksturer sammen med industrielle aktører for at afgøre, om de nye materialer er med til at forbedre de industrielle processer.
Forventet resultat
Projektets formål er at demonstrere en forbedret 3D-printproces, der kan levere fiksture i høj kvalitet til CNC-bearbejdning på en hurtigere og
billigere måde end de nuværende fremstillingsmetoder. Succeskriteriet for projektet er at identificere min. 2 filamenter, der har bedre ydeevne end tidligere testede filamenter med hensyn til plastens reaktion på fastgørelse f.eks. boltning i CNC-maskine samt længere ydeevne før brud/slid. Derudover skal filamenterne forbedre den oplevede
præcision af fikseringsarmaturer.
Projektansvarlig
Dokumenter
Støttet af