Modning af VSR-teknologi til industrielt brug

Udvikling af udstyr til materiale normalisering ved vibrationer.


Udfordringen
Siden 2014 har DAMRC arbejdet med Vibratory Stress Relief (VSR), med fokus på at demonstrere udstyrets effekt gennem virksomhedscases. Det nuværende udstyr er ikke brugervenligt og benytter kun ét accelerometer, hvilket begrænser forståelsen af processen og dokumentationen af dens effekt. Anvendelse af flere accelerometre ville forbedre disse aspekter. For at kunne udvikle fremtidige standarder for processen, skal DAMRC sikre adgang til udstyr, der kan levere de nødvendige data til dokumentation.

Forventet løsning
Formålet er at undersøge udviklingen af et mere intuitivt og præcist udstyr til VSR-behandlinger, der er mere anvendeligt i industrien og fokuserer på dataopsamling under processen. Øget præcision skal skabe et bedre grundlag for dokumentation af behandlingens effekt. Dette vil blive opnået ved at bruge komponenter fra et tidligere projekt og programmere en PLC, frekvensomformer samt software til PC for at styre motorer og signalmodtagere til accelerometre.

Resultat
I projektet blev et innovativt VSR-system udviklet af mekanisk og elektrisk komponenter, og kan kontrolleres med en nyudviklet app på computeren. Testpersoner behøvede kun kort introduktion til programmet, hvorefter de kunne udføre en behandling. Samt kunne udfylde veldokumenterede arbejdsrapporter i standardformat på få minutter.  

Denne succes giver mulighed for bedre at implementere VSR teknologien i dansk industri som energivenligt alternativ eller supplement til termisk behandling. 


Projektansvarlig

DAMRC

Støttet af

Industriens fond

Industrielle partnere


Downloads

Copyright © 2023 DAMRC. All rights reserved