Plastkomponenter kan fremstilles ved hjælp af teknikker såsom sprøjtestøbning, vakuumformning, CNC-fræsning osv. Fælles for alle produktionsmetoder er, at de introducerer varierende mængder af indre spænding (residualspænding) i råmaterialet, hvilket fører til vridning af den endelige komponent under eller efter fremstilling. Indre spænding og vridning gør komponenterne ubrugelige, og gennemsnitligt 2-15% af komponenterne kasseres efter produktion, men kan være så højt som 75% kassationsrate for elementer med snævert definerede tolerancer eller krav om specifikt materiale.
Projektets partnere har gennem en række forsøg undersøgt vibrationsteknologien Vibratory Stress Relief (VSR) som et energieffektivt alternativ til afspænding af plastmaterialers indre spændinger. Erfarings- og vidensgrundlaget for VSR er baseret på afspænding af støbte metaller, men der findes ingen viden om, hvordan VSR-teknologien påvirker plastik og dennes viskoelastiske egenskaber.
Teknologien er blevet undersøgt vha. forskellige måle,- og destruktive metoder, herunder in-visio teknikker til at af- eller bekræfte effekten af vibrationerne på plastens indre spændinger ved forskellige behandlingsparametre. Kom med, når vi inviterer til en spændende dag med indblik i projektets resultater.
29. oktober 2024 – 10:00 – 13:00
DAMRC, Industrivej Syd 17A, 7400 Herning, Danmark
Tilmelding dig her
Projektets partnere er:
Rochling Industrial
Vink Plast
Aarhus Universitet
DAMRC
Eventet er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.