De studerende fik afprøvet TapTesting, Hololens, VSR-teknologi og hørt om spændende karrieremuligheder.

16.09.2022 Studerende fra BDE på virksomhedsbesøg hos DAMRC.

Et vellykket besøg med mange engageret studerende fra Buisness Development Engineer fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi.

De studerende fik en rundvisning i huset, af Innovation Manager Mikkel, hvorefter de blev delt op i 3 hold og fik en række forskellige demonstrationer og fik lov at afprøve forskellige teknologier.

TapTesting og afprøvning af Hololens

En af demonstrationerne de studerende fik lov at prøve kræfter med var teknologien TapTest, efterfulgt af demonstration af en Hololens. TapTest teknologien viser hvor der kan optimeres i en produktion, dette er en meget følsom måling og skal udføres med stor præcision. Vores dygtige R&D Engineer Iñigo fremviste denne teknologi. Herefter fik de lov at prøve en Hololens, som igennem Mixed Reality kan yde assistance til gennemførelse af målinger og tilretning af bearbejdningsparametre ved hjælp af optimeringsteknologien TapTesting.

De BDE studerende afprøver Hololens.

VSR-teknologi

Udover afprøvning af vores Hololens, samt TapTesting, var der en demonstration fremvist af R&D Engineering Assistent Simon, af vores VSR teknologi. Denne teknologi fjerner spændinger i elementer, igennem vibrationer, som ellers kun kan fjernes igennem høj opvarmning, eller aldring. Igennem VSR-teknologien fjernes spændinger på en mere bæredygtig og energi-sparende måde. Dette har en meget effektiv virkning på især større elementer.

Demonstration af VSR-teknologi.

Karrieremuligheder for BDE studerende

Tilslut fik de studerende et oplæg af Mikkel, som fortalte om de mange muligheder der kommer med uddannelsen. Mikkel er selv uddannet Business Development Engineer og arbejder i dag som Innovation Manager. Der er mange forskellige veje uddannelsen kan føre til, og en af dem er blandt andet inden for vores branche som er processoptimering, grøn energi, udvikling, forskning og modning af ny teknologi.

Mikkel fortæller om de mange karrieremuligheder uddannelsen kan føre til.

Job hos DAMRC

Vi vil gerne sige mange tak for besøget og håber de studerende fik en masse ny viden med sig hjem og har lært en masse nyt både ang. nye teknologier, men også om mulige karriereveje.

Vi søger altid nye kollegaer, er du interesseret i at arbejde i et videnscenter med fokus på at styrke den danske industri i deres konkurrenceevne, samt en bæredygtig produktion med fokus på optimering og grøn omstilling, så er du altid velkommen til at kontakte Head of Operations Christian Lillelund på: csl@damrc.com (+45) 2078 9443.

Lige nu søger vi en maskiningeniør læs mere om stillingen her: https://www.damrc.dk/rdingenioer/