Beregning af emissioner under bearbejdning
Projektperiode: 2022-2023
Udfordringen
Med en voksende bekymring omkring global opvarmning, har forskningen fokuseret meget på industrielle aktiviteter, som bruger store mængder energi. Med EU-direktiverne og Danmarks klima-lovgivning fra 2020, har Danmark sat sig for at reducere udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030 i forhold til 1990. I de kommende år vil der være en stigende efterspørgsel efter rapportering om virksomhedernes CO2-udledning fra både myndighederne og markedet. Barrierene for beregning af udledning i dag er usikkerhed på data validitet samt mangel på værktøjer og metoder.
Potentiale
GHG beregneren vil gøre det muligt for industrien at dokumentere og analysere muligheder for at lave en mere bæredygtig produktion.
Dette vil muliggøre synlighed i at identificere optimeringsmuligheder. Industrivirksomhedernes kunder stiller flere krav til bæredygtige leverandøre og partnere, hvor muligheden for at beregne og analysere potentielle miljømæssige besparelser vil give de danske industrielle virksomheder en konkurrencemæssig fordel.
Vigtighed
Kravet om muligheden for at beregne udledningen fra produkter og processer er blevet et stigende krav for bl.a. bearbejdningsindustrien. I øjeblikket er der delelementer man kan beregne, hvorimod data på produktionsproces niveau for industrien stadig er mangelfuld. For DAMRC er
det lige så vigtigt, at vi som organisation forstår og proaktivt bruger drivhusgasdata, for at vi kan hjælpe industrien til at gøre fremskridt.
Forventet resultat
DAMRC formål med dette projekt er at undersøge og udvikle en kalkulator til at beregne udledningen af CO2e vha. offentligt tilgængelige data, variable målinger og data fra den pågældende industrivirksomhed. I første omgang forventes det at give data om virksomhedens drivhusgas udledning på procesniveau. Virksomhederne forventes at få adgang til:
• Energiforbruget for CNC-bearbejdning på procesniveau
• Valide datasæt på udledning om emissioner for materialer, olie samt andre materialer, der anvendes i den specifikke proces.
• Variabler som f.eks. procestid, energiforbrug, kølemiddelforbrug og -blanding samt værktøjsslitage.
Indsamling af data
Følgende dataindsamlinger og analyser vil udarbejdes for
at klarlægge de relevante parametre at inddrage:
• Kvalitative interviews med 5 danske industrivirksomheder
• Kvalitative interviews med eksperter for at klarlægge parametre for kalkulatoren
• Teste og forbedre kalkulatoren ved TapTest besøg hos danske industrivirksomheder
Kontakt os for at høre nærmere omkring projektet

Lillelund
Head of Operations
csl@damrc.com
(+45) 2078 9443

Ilvig
Chief Project Manager
chi@damrc.com
(+45) 2030 4599

Manley
Project Manager
rmp@damrc.com
(+45) 2526 2773
Eller tilmeld dig DAMRC nyhedsbrevet her:
…og få adgang til den nyeste viden inden for den spåntagende industri.
Nyhedsbrevet udsendes 3-5 gange årligt – intet spam.

Find os
DAMRC
Sandagervej 10
DK – 7400 Herning
(+45) 2154 5054
mail@damrc.com
CVR: 33082940
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Medier
Copyright © 2023 DAMRC. All rights reserved