Små og Mellemstore Virksomheder (SMV) skal nemt kunne få en forsmag på, hvordan de i MADE kan få hjælp til at udvikle nye løsninger og implementere nye teknologier. Derfor har MADE i samarbejde med de regionale erhvervshuse og vidensinstitutioner, herunder DAMRC, lanceret Kickstart. Den første Kickstart blev gennemført hos Ravnsgaard i Herning med succes i fællesskab med Erhvervshus Midtjylland og DAMRC.

Se her, hvad Ravnsgaard fik ud af at være en del af et MADE Kickstartprojekt.

Som virksomhed tilbydes I 25-30 timers rådgivning til at løse konkrete udfordringer i produktionen. Projektet foregår i tæt samarbejde med de regionale erhvervshuse og specialister fra DAMRC, Alexandra Instituttet, Force Technology eller Teknologisk Institut.

Det er gratis at deltage i et kickstartprojekt – virksomheden investerer blot med sin egen tid i form af en enkelt arbejdsuge.

Kickstartprojekter er rettet mod SMV’er der gerne vil afprøve nye teknologier ved at deltage i innovationsaktiviteter, men som har meget begrænset erfaring med at samarbejde med vidensinstitutioner. I må som virksomhed ikke have modtaget offentlig støtte til produktionsudvikling inden for de seneste to år.

Interesseret i at høre mere om jeres muligheder for en MADE kickstart? Kontakt Klaus B. Ørskov på kbo@damrc.com eller +45 3051 6085

Læs mere om MADE Kickstart her