Optimale procesparametre for båndsave

Optimale procesparametre for båndsave


Udfordringen
Til tider for DAMRC forespørgsler om udfordringer i forbindelse med båndsaveprocesserne. Oplevelsen er at processen ikke for alvor undersøges for optimale parametre, da processen kører sin gang. Der bliver derfor ikke kigget ind i at reducere slid på skærebladet, hvor lige snittet bliver fra processen og ustabilitet i processen kan lede til unødigt slid på maskinen. Produktionsprocessen med at skære materiale er dermed et forsømt optimeringsområde, hvilket gør det interessant at undersøge de optimale procesparametre for båndsave, da virksomhederne vil kunne spare ressourcer på både materiale og de senere produktionsprocesser.

Forventet løsning
Med projektet vil DAMRC gerne opnå systematisk indsigt i skæreprocessen ved båndsavning for at afdække, om der kan udledes tendenser, der kan føre til en styrkelse af ekspertiseniveauet på dansk jord. Forslaget vil være at udføre systematisk test af forskellige materialer, klingetyper og skæreparametre for at vurdere, om tendenser kan opdages, og forslag til, hvordan man kan overvinde dem, kan udledes af projektet. DAMRC vil tilrettelægge test af forskellige materialer, der afspejler brugen i industrien og procesparametre, der gør det muligt for så mange personer som muligt at kunne bruge den skabte indsigt. Efter test vil inspektion og målinger af prøveemner vise, hvilke parametrene der optimerer skæreprocessen.



Resultat
Tests på forskellige båndsave og -klinger viser, at skærekvaliteten i høj grad påvirkes af procesparametrene. Projektet viste at skærehastighed kan beregnes, og selvom den er specifik for hver maskine, kan et sådant værktøj hjælpe operatørerne med at optimere indstillingerne. Projektets resultat fremhæver ligeledes manglen på standardiserede skæreparametre på grund af opfattelsen af savning som en grovskæringsproces. Denne tankegang har begrænset forbedringer i skærekvalitet, effektivitet og reduktion af spild.

Projektets succes ligger i at øge branchens bevidsthed og introducere værktøjer til beregning af skæredata for at fremme bedre materialeforarbejdning, reducere spild, forbedre nøjagtighed og øge effektiviteten.

Projektansvarlig

DAMRC

Støttet af

Industriens fond

Industrielle partnere


Downloads

Copyright © 2023 DAMRC. All rights reserved