DAMRC’s samarbejde med Vejle kommune og Vejle Tekniske Gymnasium har resulteret i et fælles arrangement på Vejle Tekniske Gymnasium den 17. januar 2014.
Dagens tema er ”Teknologiske Trends” og DAMRC har sammen med Vejle Tekniske Gymnasium sammensat et spændende program med indlægsholdere omkring teknologiske trends i den spåntagende industri, kompositmaterialer og Additive Manufacturing. Derudover vil der være et indlæg om innovation med inddragelse af udenlandske videnspartnere i en mellemstor dansk produktionsvirksomhed.
Samme dag præsenteres de nye Apps fra DAMRC, som er udarbejdet i samarbejde med studerende fra Vejle Tekniske Gymnasium til brug i industrien og til undervisning af elever på erhvervsskoler.
Programmet foregår i tidsrummet kl. 10-14. Er du interesseret i at deltage i dette spændende arrangement, kan du tilmelde dig ved Vejle Tekniske Gymnasium, Lektor og Udviklingsleder Henrik Juhl Kristensen på hjk@sde.dk eller hos DAMRC, Charlotte Ilvig på tlf.nr.: 20 30 45 99 eller på mail: chi@damrc.com. Se det fulde program her. Invitation Teknologiske Trends