Metal 3D print Retrofit i eksisterende CNC bearbejdningscentre
Udfordringen
Introduktionen af additive processer i den danske bearbejdningsindustri er i fremmarch. Flere og flere virksomheder overvejer brugen af metal 3D printere som en separat fremstillingsproces. De mest innovative maskinproducenter er gået skridtet videre og kombinerer pulverbaseret print i CNC-maskiner. Fælles for begge løsninger er at teknologien er avanceret, hvilket negativt
påvirker prisen for både maskiner og emner.
Nuværende fordele:
- Minimering af materiale forbrug – Frem for at fjerne en stor volumen, kan man tilføje dén lille del, hvor det er nødvendigt.
- Mulighed for at kombinere materialer – ikke-kritiske dele af emner kan fremstilles i gængse og bearbejdningsvenlige materialer, hvorimod kritiske dele af emner kan belægges i stærkere materialer.
- Varmebehandling kan minimeres, da slidoverflader ikke behøver varmehærdning, men i stedet kan beklædes med slidstærkt materiale.
Nuværende udfordringer:
- Hybride bearbejdingscentre er omkostningstunge
- Emnestørrelser er begrænset af geometrien af de eksisterende decentrale maskiner.
- Materialestyrken i 3D printede emner er procesafhængig sammenlignet med klassisk bearbejdede emner.
- Pulveret benyttet i metal print er sundhedsskadeligt og kræver derfor særlig opmærksomhed af medarbejdere og virksomhed.
Resultat
Med hensigten om at afprøve en industrinær, ukompliceret og priseffektiv metode for
hybridbearbejdning valgte DAMRC i projektet at integrere et MIG svejseanlæg på et 20 år gammel 5- akset bearbejdningscenter. Svejseanlægget blev elektrisk tilsluttet kølekredsen på CNC-maskinen, og for at undgå elektrisk overgang mellem systemerne blev der fremstillet et isolerende lag mellem CNCmaskinen og byggepladen.
Projektets aktiviteter:
- Integration af hardware og software
- Tests for at finde acceptable procesparametre i forhold til kvaliteten på svejsningen.
- Opbygning af flere geometrier og efterfølgende bearbejdning.
Det kan konkluderes at det er muligt at retrofitte ældre maskiner med en MIG svejser, og succesfuldt opbygge geometrier og bearbejdning heraf.
Muligheder
DAMRC har på baggrund af projektresultatet hensigt om at starte et større udviklingsprojekt, som har til formål at accelerere viden og erfaringer med kombinationen af trådsvejsning med 5-akset CNC bearbejdning. Forventningen er at kommende projekter kommer til at omhandle:
- Fastlæggelse af optimale procesparametre ved de additive lag.
- Opnåelse af geometrisk avancerede former, i kombinationen mellem den additive og subtraktive proces i både 3- og 5-akser.
- Undersøge muligheder for gennem svejse teknologien at skabe komposit emner der har egenskaber af flere materialer.
- Undersøge udviklingen i varmedeformationen for processerne
Projektansvarlig
Dokumenter
Støttet af
Samarbejdspartnere
Kontakt os for at høre nærmere omkring projektet
Eller tilmeld dig DAMRC nyhedsbrevet her:
…og få adgang til den nyeste viden inden for den spåntagende industri.
Nyhedsbrevet udsendes 3-5 gange årligt – intet spam.
Find os
DAMRC
Sandagervej 10
DK – 7400 Herning
(+45) 2154 5054
mail@damrc.com
CVR: 33082940
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Medier
Copyright © 2023 DAMRC. All rights reserved